Værktøj til bearbejdning af DS stålplader
Værktøj til bearbejdning
DS stålplader må kun tildannes ved koldforarbejdning med f.eks. el, akku eller trykluftdrevet pladesaks, pladenipler eller lignende.
Der må aldrig anvendes vinkelsliber!
Boring af huller
Pladerne fastgøres med selvskærende skruer til stål eller træ. Huller bores med almindelige HHS bor til stål. Tilbehør og inddækninger befæstes pr. 300 mm.
Bor til PVC lysplader skal altid være slebet spids 60-70°, så det borer og ikke presses igennem. Desuden skal boret være 4 mm større end skruens ydre diameter.
Rengøring efter bearbejdning
Skære- og borestøv skal straks fjernes med en blød børste for at undgå rust og ridser. Snavs, støv og slam fjernes med rent vand og en blød børste. Borestøv og borespåner, som ligger på plader ruster fast i lakken og kan skade belægningen.